I september 2019 stod jeg midt i at være henvist til en kræftpakke – så for den da også.
Det var der ingen der sagde noget om.
Det der reelt skete var at jeg en onsdag eftermiddag var hos gynækolog, hun fortæller at hun synes der er noget på min blære og om hun må henvise mig videre, hvilket jeg selvfølgelig siger ja til.
Torsdag morgen ligger der en indkaldelse til scanning kl. 8:30 og kikkertundersøgelse hos urologisk kl. 11:00 alt samme dag, så I kan tro jeg fik travlt.
Det hele munder ud I at jeg torsdag formiddag sidder hos en læge på urologisk og for at vide at dette helt sikkert er kræft, se den havde jeg ikke lige set komme da jeg stod op torsdag morgen.
Det var en besked der lige skulle fordøjes.
Planen var så at jeg skulle opereres en uge senere hvor de muligvis kun ville fjerne noget af tumoren i blæren for at bestemme hvilken stadie jeg var i og hvilken type det var.
Jeg ville så komme til samtale 2 uger senere hvor de så havde svar på prøven samt en plan for det videre forløb.
Jeg benyttede den følgende weekend på at besøge familie og nærmeste venner og overbringe dem nyheden.
Det vidste sig at de prøver der blev taget “kun” var stadie PTA, det ville sige en forstadie til kræft i blæren.
Tankespind 